article

Anbefalinger til boligejere, der ønsker at installere en ladestander

04/04/22

Elbiler er mere populære end nogensinde før, og i mange tilfælde er der ventetid på at få leveret en ny elbil. Mange, der er ved at skifte til en elbil, vil også gerne skabe de rette betingelser for at kunne oplad bilen derhjemme. Derfor har Charge Amps samlet svar på en række almindelige spørgsmål i forbindelse med installation af en ladestander.

 

Kan jeg bare bruge den normale stikkontakt?

I mange lande er det ikke forbudt at bruge det normale strømudtag, og det kan være en god løsning i nødstilfælde. Men normale strømudtag er ikke lavet til langvarig og hyppig brug, og det kan generere meget varme, som kan beskadige udstyret og i nogle tilfælde medføre brand. Derfor anbefaler myndighederne ikke, at man ofte oplader sin elbil via et almindeligt strømudtag.

Kan mit hus få installeret en ladestander?

For det meste er det ikke noget problem. Når du installerer en ladestander, skal du engagere en elektriker, som sikrer, at de rette forhold er til stede. I nogle tilfælde kan du foretage nogle justeringer afhængigt af ladestanderens udgangseffekt, men dette håndteres af din autoriserede installatør og er ikke noget, du skal forholde dig til.

Hvilken effekt skal jeg vælge?

Den effekt, du vælger, afhænger af, hvilken effekt dit elnet kan levere, samt af, hvilken effekt din bil kan klare. Du kan installere en ladestander, der kan klare en stærkere udgangseffekt, end din elbil kan håndtere, så du fremtidssikrer dit køb og får en løsning, der holder i mange år. Med Charge Amps Halo får du 11 kW, og med Charge Amps Aura får du 22 kW, hvilket giver dig en hurtig opladning samt fremtidssikret kapacitet.

Hvilken type forbindelse skal jeg vælge?

Et godt sted at starte er stiktilslutningen på din elbil. Mest sandsynligt er det en mode-2-forbindelse, som i dag er standard i Europa. Charge Amps tilbyder også løsninger til dig, der har brug for en mode-1-forbindelse.

Skal jeg vælge et strømudtag eller et fast kabel?

Nogle ladestandere leveres med fast ladekabel og nogle med strømudtag, hvor du selv kan vælge kabel. Fordelen ved et fast kabel er, at du ikke behøver at have dit eget kabel, når du oplader. I nogle situationer kan det dog være en fordel at have et strømudtag – fx hvis du har elbiler med forskellige typer forbindelse derhjemme, eller hvis du har brug for et ekstra langt kabel.

Hvor mange strømudtag bør jeg vælge?

Nogle ladestandere har et strømudtag, og nogle har to. Fordelen ved at have flere strømudtag er, at du kan oplade flere elbiler på samme tid. En belastningsbalancering sikrer, at dit elnet ikke bliver overophedet, selv når du oplader flere biler samtidigt. Flere strømudtag kan også være en fordel, hvis du har gæster, der gerne vil oplade deres elbil.

Hvor skal jeg installere den?

Hvis du vælger en ladestander, der er lavet af slidstærkt materiale, kan du vælge at have den på det sted, der passer dig bedst, uanset om det er indendørs eller udendørs. Sørg for at placere den tæt på, hvor du ønsker at parkere din elbil. Det kan også være godt at vælge en ladestander med et rent design, så den tager sig godt ud i forhold til dit hus.

Skal jeg vælge en belastningsbalanceringsanordning?

En belastningsbalancering registrerer strømforbruget i hele husholdningen og tilpasser udgangseffekten for at forhindre, at elnettet overophedes. Det gør det også muligt at fokusere opladningen af din elbil til de tidspunkter på dagen, hvor strømforbruget i huset er lavere.

Hvordan ved jeg, om det er fremtidssikret?

Der er en række faktorer, som er vigtige at overveje. En ting er at vælge en ladestander med et rent design, der ser godt ud over tid. En anden ting er at vælge en ladestander, der er lavet af slidstærkt materiale og holder i lang tid. Men det handler også om at vælge udstyr, der er nemt at bruge og har software, der bliver opdateret i årenes løb.

Kan jeg få tilskud?

Det er forskelligt fra land til land, men de fleste lande tilbyder i dag en eller anden form for tilskud, når du installerer en ladestander derhjemme.

Super – jeg vil gerne have en

Det lyder fantastisk – og det er nemt at få installeret en ladestander. Tag kontakt til en af vores samarbejdspartnere, og bestil tid til installation HER.

 

Læs vores seneste artikler