article

Betyder det noget, hvilken farve din elbil har?

07/07/22

De fleste af os vælger farven på vores elbil ud fra vores personlige præferencer for, hvad vi synes om. Og det er selvfølgelig meget forskelligt, hvad folk vælger, og du skal ikke lede længe for at kunne konstatere de mange farver, som folk vælger til deres elbil. Men er der specifikke faktorer, man bør overveje, når man vælger farve på sin elbil? Charge Amps ser nærmere på de vigtigste faktorer.

Det særlige ved elbiler er selvfølgelig, at de kører på batterier, hvilket påvirker din rækkevidde. Aircondition og opvarmning bruger meget strøm og påvirker, hvor langt din elbil kan køre, før du skal oplade den.

Gør bestemte farver fx bilen mindre varm?

Ja, men det er et lidt kompliceret spørgsmål i forbindelse med et komplekst begreb, der kaldes termodynamik. Alle farver er et resultat af det lys, de reflekterer, hvilket betyder, at en blå bil reflekterer alt lyset undtagen det blå lysspektrum. Farverne sort, hvid og sølv virker imidlertid på en anden måde.

Sort absorberer alle dele af lysspektret og omdanner lys til varme. Det betyder, at farven optager mere energi og afgiver mere varme. Derfor er du ofte mere svedig i en sort T-shirt i sommersolen. Hvid og sølv virker modsat. De reflekterer alt lys væk og opfanger derved mindre energi og frigiver mindre varme.

Mørk eller lys betyder noget

En bil består, udover farven, som bekendt også af et metalkarrosseri, hvilket også har en effekt, da metal overfører og afgiver mere varme end andre materialer. Alt i alt kan vi se, at varme i højere grad optages i mørkt metal end i metal i andre farver. Men hvis vi fjerner den sort-hvide tankegang og inddrager andre farver, bliver sagen mindre klar. Det er svært at se nogen direkte forskel mellem varmeabsorption, når det gælder farver som gul, orange og rød.

Man kan derfor sige, at det betyder noget at vælge en meget lys eller meget mørk farve, men derudover påvirker den farve, du vælger, ikke rigtigt bilens temperatur. Udover karrosserifarven påvirker farven på dit interiør også temperaturen, hvor instrumentpanel, rat og sæder i mørke farver afgiver mere varme end lysere farvevalg.

Desuden kan materialevalget, for så vidt angår sædeindtrækket, påvirke temperaturen, da fx læder optager og afgiver mere varme end tekstiler. Det er derfor, du kan ske at få en ubehagelig overraskelse, når du sætter dig på dit lædersæde på en varm sommerdag. Af samme grund kan det være godt at undgå eksempelvis en gearknop af læder på din gearstang. Heldigvis kan vi ofte reducere varmen ved at have varmedæmpende forrudeglas, tonede ruder og parkere i skyggen.

Det kan også påvirke vores planet

Hvis vi tilføjer en ekstra dimension til problemstillingen, så siger nogle eksperter, at det ville hjælpe vores planet med at køle ned, hvis flere mennesker havde hvide tage. Udover det betyder det selvfølgelig også noget, hvilket klima der er, hvor du befinder dig, da et mere køligt klima kan gøre køling mindre nødvendigt og vice versa.

Så den farve, du vælger til din elbil, kan påvirke din elbils batterimæssige rækkevidde, men der er også en masse andre faktorer, man skal være opmærksom på; ikke mindst hvilken farvepræference du selv har, da du sandsynligvis skal se på den valgte farve hver dag i lang tid.

Læs vores seneste artikler