article

Den bedste ladestation til dit hjem

27/08/21

Efterhånden som stadig flere får en elbil, stiger efterspørgslen efter ladestationer til hjemmet. Men hvordan vælger du den bedste ladestation? Hos Charge Amps har vi erfaring med at hjælpe elbilejere med at finde den rigtige ladestation. For at gøre det nemt, har vi lavet en liste over de vigtigste faktorer, du bør overveje.

Hvor mange udtag har du brug for?

Hvis alt peger i retning af, at du i fremtiden kun vil have én elbil i husstanden, er det bedste valg måske en ladestation med ét udtag som f.eks. Charge Amps Halo. Mange foretrækker dog ladestationer med to udtag, dels fordi husstanden måske får flere elbiler, dels på grund af eventuelle gæsters behov for at oplade. I disse tilfælde vælger mange løsninger som f.eks. Charge Amps Aura.

Er ladestationen fremtidssikret?

Hvis du vil være sikker på, at den ladestation, du vælger, er fremtidssikret, er det vigtigt at kontrollere, at den kan håndtere nok kWh i forhold til din elbil, at den er fremstillet af holdbare materialer, og at den leveres med software, der løbende opdateres.

Kan den klare både varme og kulde?

Hvis du bor et sted med kolde vintre, er det vigtigt at vælge en ladestation, der er fremstillet af materialer, der kan tåle lave temperaturer, og hvis du bor et sted med varme somre, bør du tjekke, om ladestationen kan tåle varme. Sørg for, at dine ladestationer har den højeste IP-klassificering. Hos Charge Amps tester vi alle ladestationer under ekstreme forhold for at sikre funktionaliteten uanset temperaturforhold – så du slipper for stive kabler på kolde januarmorgener.

Er den miljøvenlig?

Det bliver mere og mere vigtigt, at materialer genbruges, og du bør gå efter en ladestation, der genbruger materialer på en smart måde. Hos Charge Amps bruger vi f.eks. genbrugsaluminium i alle vores ladestationer, fordi det giver den bedste bæredygtige og funktionelle løsning. Kontrollér også, at leverandøren ikke transporterer ladestationerne fra et fjerntliggende produktionssted.

Passer den til omgivelserne?

Hvis du vælger en fremtidssikret og holdbar ladestation, vil den holde i mange år. Derfor er det vigtigt, at den har et design, der både passer til dine omgivelser og ser godt ud. Ladestationerne fra Charge Amps er fremstillet af førsteklasses materialer, der holder længe, og har et stilrent design, som er skabt af Joachim Nordwall, der tidligere bl.a. har designet sportsvogne for Koenigsegg.

Er den smart?

Din elbil er sandsynligvis smart, og så vil du formentlig også gerne have en smart ladestation. Vælg derfor en ladestation med pålidelig software, der opdateres regelmæssigt, og som bruger clouden til at give dig nem adgang til information.

Har den lastbalancering?

Lastbalancering går ud på at optimere ladestationens kapacitet og sikre, at den koordineres med energiforbruget i resten af huset. Sørg for at vælge en ladestation, der har lastbalancering. Det sparer penge og er godt for miljøet.

Kort sagt

Mange elbilejere finder ud af, hvor nemt det er at bruge funktionaliteten i bilen. Sådan bør det også være, når du bruger en god ladestation. Den skal være nem at købe, nem at installere og nem at bruge. Derfor bør du gå efter en ladestation, der passer til dine behov. Vores syv nøglefaktorer ovenfor giver dig et fingerpeg om, hvad der er vigtigt for de fleste elbilejere. Men kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål, eller hvis du ønsker at komme i kontakt med vores forhandlere.

Læs vores seneste artikler