Charge Amps Ordliste

Laptop and charging cable on a table

Charge Amps Ordliste

Ordliste

Vores komplette ordliste til dem, der gerne vil vide mere om sprogbrug, begreber og termer i forbindelse med elbiler

 

1-faset opladning

1-faset tilslutning sker med 230 V, som findes i de fleste stikkontakter i private hjem. Alle elbiler og plugin-hybrider kan oplades med 1-faset tilslutning.

 

3-faset opladning

De fleste bygninger er tilsluttet elnettet med 3-faset strøm. De mere strømkrævende apparater i hjemmet bruger ofte 3-fasede stikkontakter, og nogle elbiler kan også oplades med 3-faset opladning, og det gør opladningen hurtigere.

 

AC

Vekselstrøm, hvor strømmen regelmæssigt skifter retning, findes i almindelige stikkontakter.

 

Amp

En forkortelse for ampere, som er den enhed, der bruges til at måle elektrisk strøm, og som er et udtryk for, hvor megen strøm der flyder i et bestemt tidsrum. Bruges ofte til at angive kapaciteten i en elbiloplader.

 

App/applikationer

De førende producenter af ladestationer tilbyder smarte apper, der gør livet lettere for elbilejere. Charge Amps App gør det nemt at indstille din oplader, som du foretrækker det, og f.eks. planlægge opladningen i husstanden.

 

BEV

Står for Battery Electric Vehicle, som er en rent elektrisk bil.

 

BMS

Battery Management System – er elbilens batteriovervågningssystem, der bl.a. styrer opladningsniveau og batteritemperatur.

 

CCS

Et hurtigladestik, der er standard i EU og findes på de fleste type 2-elbiler.

 

CHAdeMO

Et hurtigladestik med mindre effekt end CCS. Det findes som regel på asiatisk producerede elbiler.

 

Cloudtjenester

De førende producenter af ladestationer tilbyder ofte cloudtjenester til deres udstyr.

 

DC

Står for jævnstrøm, som er den type strøm, der typisk kommer fra et batteri, og hvor strømmen flyder konstant i én retning.

 

Elbil/EV/BEV/Electric Vehicle

Betegnelse for en bil, der drives af en elmotor i stedet for en forbrændingsmotor.

 

EVSE

Electric Vehicle Supply Equipment – sikrer, at køretøjet oplades på en sikker måde med den rigtige strøm og effekt.

 

Fejlstrømsafbryder

En vigtig sikkerhedsforanstaltning, der forebygger ulykker ved at afbryde strømmen, når der opstår en fejl i det tilsluttede kredsløb.

 

Fossilt brændstof

En gruppe energikilder som f.eks. benzin, diesel og naturgas.

 

ICE/Forbrændingsmotorer

Motorer, der drives af brændstoffer som f.eks. benzin eller diesel.

 

kW

Kilowatt, en måleenhed for effekt

 

kWh

Betyder kilowatttimer, som er en måleenhed for batterikapacitet og en elbils forbrug.

 

Ladekabel

Forbinder ladestationen eller stikkontakten med din elbil.

 

Ladestation/Ladeboks/Ladestander

Udstyr, der oplader din elbil derhjemme eller på offentlige steder.

 

HEV/Hybrid Electric Vehicle/Hybridbil

Et køretøj, der både har et batteri og en elmotor, hvor batteriet oplades af en forbrændingsmotor. Dette køretøj oplades ikke via ekstern opladning.

 

Lastbalancering (inkl. dynamisk faseallokering)

Lastbalancering optimerer på en smart måde opladningen på grundlag af tilgængelig effekt og de tilsluttede elbiler. Med dynamisk faseallokering kan der allokeres forskellige faser (f.eks. 1 og 3 faser) til ladestationen.

 

Litium-ion-batteri

En batteriteknologi, der i dag er standard i elbiler, og som giver god energidensitet, effekt og mulighed for hurtig opladning.

 

MHEV

Står for mild hybrid-elbil, som har en lille elmotor, der hjælper forbrændingsmotoren, men som ikke på egen hånd kan drive bilen.

 

NEDC

Står for New European Driving Cycle, der måler energiforbrug, rækkevidde og udledning for et køretøj.

 

PHEV/Plug-in Hybrid Electric Vehicle/Plugin-hybrid

En bil, der både har forbrændingsmotor og elmotor samt et batteri, der oplades fra en ladestation.

 

Regenerativ bremsning

En metode, der bruges i elbiler til at lagre og udnytte den energi, der genereres, når bilen bremses.

 

RFID, Radio Frequency Identification

En teknologi, der bruges i et kort eller en brik til at identificere brugere ved ladestationer.

 

Rækkevidde

Den distance, en elbil kan tilbagelægge, når den er fuldt opladet.

 

Rækkeviddeangst

Frygten for, at en elbil løber tør for strøm, inden man når frem til en ladestation.

 

Schuko

En stikkontakt med jordforbindelse, der er almindelig brugt i de fleste hjem i udlandet. Ordet stammer fra det tyske ord “Schutzkontakt”.

 

Software

Elbiler og ladestationer består af både hardware og software. Softwaren styrer bilens og ladestationens funktioner.

 

Supercharger

Et meget hurtigt ladesystem, som er udviklet af Tesla og kun fås til Tesla-elbiler.

 

Type 1-stik

Et fembenet stik, der er almindeligt i USA, men også ofte ses på asiatiske elbiler. Stiktypen afgør, hvilket kabel man kan bruge til opladning af elbilen. De fleste producenter er nu gået over til type 2-stik.

 

Type 2-stik

Et stik, som mest har været udbredt i Europa, men som i dag er almindeligt i hele verden. Det er standardstikket i Europa. Stiktypen afgør, hvilket kabel man kan bruge til opladning af elbilen.

 

Vehicle to Grid (V2G)

En ny teknologi, som gør det muligt for elkøretøjer at oplade og aflade tilbage til elnettet for at udjævne efterspørgslen på elmarkedet.

 

WLTP/ Worldwide harmonized Light vehicles Test Procedure

Har erstattet NEDC som den officielle standard til måling af elbilers rækkevidde.