Charge Amps er en svensk vækstvirksomhed, der udvikler og fremstiller smarte, brugervenlige opladningsløsninger med moderne design til elbiler.
Charge Amps leverer både hardware og software til optimeret opladning af elbiler. Charge Amps er en svensk virksomhed med bl.a. OK (Ekonomisk Förening) og Skellefteå Kraft som partnere.
I 2012 var Charge Amps’ grundlægger Fredrik Jonsson en af de første, der købte en elbil. Han var ikke den eneste, der forstod, at en bæredygtig fremtid kræver en omstilling fra afhængighed af fossile brændstoffer, men han var en af de mere utålmodige. Det var hans frustration over, at en hightech-bil skulle oplades med ladere, der var alt andet end intelligente, og fremstillet af materialer, der var alt andet end bæredygtige, der fik ham til at begynde selv at producere ladekabler hjemme på køkkenbordet i Sollentuna, Sverige. Det blev indledningen til en vækstrejse.
