press

Charge Amps indgår vigtig europæisk aftale med Vattenfall

29/02/20

Med et hastigt voksende elbilmarked er der brug for nye opladningsløsninger, især til opladning i hjemmet. Charge Amps og Vattenfall har indledt et samarbejde, hvor Vattenfalls kunder i Sverige, Norge, England, Holland og Tyskland får tilbudt Charge Amps’ ladebokse, som er udviklet og produceret i Sverige.

 

Undersøgelser i Norge, hvor markedet for elbiler på grund af statsstøtte er forholdsvis modent, viser, at 90% af al opladning foregår i hjemmet eller på arbejdspladsen. Opladning på farten (tankstationsadfærd) er med tiden aftaget. Forbrugerne oplader i stedet deres bil hjemme i løbet af natten eller om dagen på kontoret. Derfor er det ekstra vigtigt for den kræsne elbilejer, at produktet er brugervenligt og elegant, og på det område har Charge Amps en unik position.

Det er en strategisk meget vigtig aftale for os, fordi vi i vores forretningsplan satser kraftigt på netop disse markeder. Vi søger netop kapital til vores internationale ekspansionsplaner, siger Pontus Frohde, administrerende direktør i Charge Amps.

InCharge fra Vattenfall tilbyder smarte totalløsninger med hardware, tjenester og installation til både private og virksomheder. InCharge skaber via internationalt samarbejde med lokale energiselskaber, byer, kommuner og virksomheder et ladenetværk, der omfatter flere af Vattenfalls markeder med det formål at gøre det nemmere at have en elbil.

Markedet for elkøretøjer er i kraftig vækst, både på grund af statsstøtte og på grund af forbrugernes og virksomhedernes større bevidsthed om, hvor alvorlig klimakrisen er.

Det er særlig spændende at nå så bredt ud med vores passion for design og brugervenlighed på det internationale marked, siger Pontus Frohde.

Charge Amps samarbejder med svenske industrielle designere om at udvikle produkterne, bl.a. med Koenigseggs designer Joachim Nordwall. Charge Amps’ egne udviklere sørger for, at den samlede løsning, både systemer og ladebokse, leverer funktioner og brugeroplevelser ud over det sædvanlige.

Charge Amps er en svensk vækstvirksomhed, der udvikler og fremstiller smarte, brugervenlige opladningsløsninger med moderne design til elbiler. Fremtidens opladning bør være elegant og enkel samt kunne styres med avanceret software. Charge Amps blev grundlagt i 2012, da grundlægger og CTO Fredrik Jonsson fremstillede brugervenlige ladekabler ved sit køkkenbord, og er siden vokset til en virksomhed, der oplader biler på 32 markeder globalt og har ca. 30 medarbejdere. Udvikling og produktion sker i Sverige. Ejerne er bl.a. Skellefteå Kraft og OK ekonomisk förening.